endnu noget tid er gået…

og det er næsten blevet sommer i det ganske land..

I dag er jeg officielt gået på barsel – officielt fordi jeg fra nu af og frem til starten af næste år ikke skal tænke på at skulle skrive en eneste ansøgning. Dog kommer jeg nok til at snuse lidt der ude på jobmarkedet, da jeg ikke har så mange ugers dagpenge at gøre godt med, når jeg vender tilbage fra min barselsbobbel.

Jeg har været i virksomhedspraktik hvor jeg har skulle optimere en hjemmeside for nogle rigtige søde damer. Jeg har aldrig prøvet det før men er da godt tilfreds med resultatet.

Dertil har jeg heller ikke ligget på den lade side i forhold til det kreative – mellem os så har jeg nok været i barsels mode i mange måneder nu. Og det har virkelig været nemmere at sætte sig ved symaskinen end ved computeren.

Denne gang vil jeg dog ikke vise noget af det jeg har syet til Lillebror men derimod en anden lille dreng hvis far er min rigtig gode ven. Og så er han sømand.

mød Sømand Verner som Frk F døbte ham:

IMG_0277

 

Han er syet i ubleget lagenlærred fra et mønster som jeg har mødt på Martha Stewarts hjemmeside der hedder Black Apple Doll. Jeg har dog vendt lidt om på mønstret, det vil sige den brede nederdelekant på dukkens krop har jeg brugt som skuldrene til mandedukken (så den bliver sådan lidt bredskuldret).

IMG_0270
Verner uden skæg men med tusser

Ligeledes har jeg lavet dukken hel og så syet tøj til den efterfølgende (som jeg bare selv har fundet på).

Og så har jeg ellers pyntet med hjemmelavede tattoos både lavet med stoftusher og almindelig tusser, som er blevet fikseret med et strygejern (vi krydser fingre for at de holder til lidt vand).

IMG_0273
Frk F og Sømand Verner
IMG_0274
skægget og håret skal syes på

Jeg synes generelt at der findes alt for få drengedukker derude og drenge skal da også lege med dukker så de kan få udviklet deres empati.

Næste dukke projekt er en drenge dukke til Lillebror.

Hvad synes I om drengedukker og dukker til drenge?

//Maria

 

Reklamer